_DSC0470

Efter en lang med kørsel – kun afbrudt af besøg på Ben & Jerry’s isfabrik – ankom vi til Christmas Farm Inn & Spa. Et lille hyggeligt familieejet – på godt og ondt… – hotel ved Jackson. Hjemmesiden siger en del om stedet.

Beslutningen blev at benytte lejligheden med to overnatninger til at slappe af og hygge os på værelserne og ved den fine ferskvandspool. En enkel tur i et nærliggende outlet blev det også til.

Stedet var som sagt rigtig hyggeligt – men restauranten et kapitel for sig. Maden var for så vidt rigtig fin, men igen – kæmpeportioner. Aftensmaden den første aften smagte rigtig godt – og der var chocolatebox med is og brownie til dessert…! Morgenmaden bestod af en buffet med masser af kage – ingen brød, samt frisk frugt, der for det mestes vedkommende kunne mistænkes for at have ligget i sukkerlage.

Tjenerstaben var sgu osse mærkelige. I går morges blev vi sendt i dagligstuen på grund af travlhed. Efter et stykke tid gik Annika ind og spurgte til, hvordan det gik. Vi var naturligvis blevet glemt. Det var tilsyneladende indehaveren – en fin ældre kvinde – der styrede løjerne. Der var masser af frie borde(restauranten havde måske 20 borde i alt), fire tjenere – og alligevel ventede folk på plads. To borde omkring os stod efterladt efter gæster under hele vores måltid – længe! Tjener løb i cirkler om sig selv, og opholdt sig rigtig meget i køkkenet. Det virkede som om ingen rigtig havde lyst til at lave de trælse opgaver. Mystisk.

Da vi havde spist og pakket var vi en tur med svævebane på Wildcat Mountain, mødte en elg på vejen, hvorefter turen gik de tre timer til Boston og Midtown Hotel. Dejligt at være i storbyen med rigtig mad. Vi fik sushi i aftes, og der ligger det flotteste fresh food marked i nærheden. Danmark gå hjem(se billederne nedenfor). Slut for nu. der ligger et par dages oplevelser og shopping foran os her i byen. Jubii 🙂

En tanke om “White Mountains

  1. Kære alle sammen. Velkommen til Boston og dens storbyliv, som vi kan forstå, I nyder efter de landlige omgivelser, som jo heller ikke er at kimse ad, hvis ellers de lever op til forventningerne. Elgen er flot, og når man er helt tæt på dem sådan live, undres man over, hvor høje de er. Det er da noget af et rumskib, I har været oppe med, og det hele er mere fantastisk set sådan lidt fra oven. Nyd dagene i civilisationen og fortsat god rundtur.
    Knus fra to virusramte “hostepetre”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *