Boller fra Arla

Biga (Fordej):

5 g gær
1 dl hvedemel
1 dl fuldkornshvedemel
2 dl vand

Blandes og stilles i køleskab et døgns tid.
Tages ud og stilles på bordet et par timer.
Derefter blandes:
3 dl Biga
675 gr hvedemel
325 gr durummel
8,5 dl vand

Køres på røremaskinen (håndmixer kan også benyttes – men pas på den ikke brænder sammen) først 2 min ved lav hastighed og derefter 6 min på fuld hastighed. Tilsæt

30 gr havsalt

og kør dejen yderligere 2 min ved lav hastighed.

Dejen stilles på køl i ca et døgn. Lad bagepladerne stå i ovnen og tænd på max varme. Dejen vendes ud på meldækket (evt. durummel) bord og deles til 20 stykker, der sættes på bagepapir. Når ovnen er varm, trækkes brødene over på pladerne og bages ca 12 min (eller til de er lysebrune) ved 230 grader.

En tanke om “Boller fra Arla

  1. Pingback: jegsen.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *