Efter en god nats søvn, og morgenmad(der oftest i “vores hotelkategorier” består af breve med oatmeal, bagels eller toast, sukkermorgenmadsprodukter, cornflakes – og ind i mellem også mulighed for æg og pølser/bacon samt selvbagte vafler) på hotellet i Bishop, fik vi fyldt forplejninger og is i køleboksen.
Vi kørte nordpå, og efter at have været gennem det golde Death Valley, var det igen en helt anden natur, der mødte os. Yosemite er den fuldstændige kontrast til Dødens dal; her er der masser af træer, søer, dyreliv og – hvis vi havde været her tidligere på året – også store og flotte vandfald.
Vi var over høje bjergpas med utrolig udsigt og ude at dyppe tæerne i en sø på det mest maleriske sted, jeg nogenside har været – se billedet derfra under Yosemite.
Turen var til gengæld også både udfordrende og trættede for både fører og passagerer – utroligt mange sving på nedkørslen til vores næste destination – Oakhurst.
Comfort Inn, Oakhurst er i den lidt ringere katagori af hoteller på vores rute. Indretningen er helt standard med to dobbeltsenge, tv, kaffemaskine, samt toilet og badekar i et rum for sig og en “afdeling” med spejl og vask – begge dele bagerst i værelset. Der hænger desuden en aircondition-dims under vinduet inden for døren, der måske er nærmest helt lydløs, men som, især i Lake Havasu, kan larme som en traktor!
Nå – tilbage til sagen. Vi besluttede at dagen i går skulle bruges til afslapning. Lasse fik set et par halve fodboldkampe om formiddagen, mens vi andre slappede af på værelset. Om eftermiddage kørte vi nogle få kilometer til Lake Bass, hvor vi badede og spiste de medbragte Subway-sandwich og is.
Efter nogle timer var vi tilbage i Oakhurst, hvor vasketøjet blev fixet, efterfulgt af et Starbucksbesøg og aftensmad på “Denny´s”, der ikke på nogen måde imponerede….
I dag går turen så mod San Francisco med stop ved et outlet på vejen 🙂
